På sådan et kloster kan man opleve sig så underligt langt væk fra det hele. Der gik hele to dage, førend jeg hørte om attentatet mod Benazir Bhutto og hendes død. Men det siger mere om min isolation end om munkenes, da de på det tidspunkt allerede havde bedt for situationen i Pakistan i flere døgn. Men når man hører om sådan et attentat i et land, der besidder atomvåben, så kan man blive så forfærdeligt bekymret. For hvad venter os i det nye år? Krige? Terror? Økonomisk ruin? Økologisk katastrofe? Eller blot endnu et selvcentreret leverpostejsfarvet år med DSB-forsinkelser, hvor mad, mere velfærd til os selv og skattelettelser er det eneste, der virkelig optager os. Stalinhar efter sigende sagt, at et menneskes død er en tragedie, men en million menneskers død er statistik. Må Gud i 2008 give os mindre statistik og flere tragedier! Tragedier, vel at mærke, med udgangspunkt i den kærlighed, der er udadrettet og deltagende, når det gælder andre menneskers lidelse og død. Ja, må Gud også give os engagement og kærlighed, der rækker langt ud over vore egne smålige og egoistiske interesser. Har vi denne kærlighed og denne interesse, da er intet eller ingen langt væk fra nogen som helst af os!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar