Kaldet af Gud

Gud kalder mennesker til forskellige opgaver. Gud kalder mennesker til forskellige måder at leve deres tros- og fromhedsliv. Det være sig som ordenssøster eller –broder, som præst, som munk eller nonne, som gift eller ugift. Det har Gud gjort igennem hele menneskehedens historie. Og det gør han selvfølgelig også i dag. Gud har ikke forladt os! Men det kan være svært at høre Guds kald. Der er megen støj og forvirrende larm. Mange finder derfor aldrig frem til, hvad der er deres kald. Og det er jo en tragedie for den enkelte og et stort tab for det fællesskab, som Guds Kirke på jord er.

Den engelske Bispekonference har derfor grundlagt et kontor, der har som sin opgave at arbejder for, at mennesker må høre og forstå, hvad Gud kalder dem til. Konferencen har allerede et kontor, der arbejder med kaldet til ægteskab, og som søger at værne om og opbygge den hellighed og integritet, der bør omgive ægteskabet, som noget Gudsvillet og Gudsskabt. Derfor fokuserer kaldskontoret primært på kaldet til at blive præst, ordenssøster- eller broder, munk eller nonne.

Og det gør den igennem årlige kaldssøndage, hvor alle menigheder beder for kald og informeres om kald, og hvortil der årligt produceres et righoldigt materiale til udeling og med personlige vidnesbyrd og konkret information. Der er også lavet en flot vandreudstilling med bannere (se billede med Judith og én af bannerne) og løbesedler, som igennem året kommer rundt til samtlige menigheder i de forskellige bispedømmer.

Kontoret er også meget opmærksom på de katolske skoler, og man laver materiale, der er målrettet direkte til elever fra de tidligste teenageår og frem. Rigtigt mange skoler benytter sig af dette materiale. Og mange skoler har decideret temadage med fokus på kald, og hvor man kalder folk ind udefra til at fortælle om deres kald og deres religiøse overvejelser.

Der ud over har man løbende kampagner og reklamefremstød. For nogen tid siden havde man således en meget succesfuld fremstød for kaldet til katolsk præst. Store plakater var sat op undergrundsstationer. Der blev endog lavet disse små reklamebrikker til at sætte under ølglassene i barerne med mottoet: ”Get collored for the challenge of a lifetime – are you being?” Og det kunnen folk så sidde at tænke på, mens de drak deres pint øl. Netop på grund af sin anderledeshed var det en kampagne, der var massiv mediedækning på.

På plakaterne og på ølbrikkerne var der en henvisning til http://www.ukpriest.org/. Og lige siden har der hver måned været tusindvis, der har klikket ind på dette web-sted. Kladskontoret har selvfølgelig også et web-sted, http://www.ukvocation.org/, der omhandler kald generelt og de forskellige ordeners og religiøse samfunds karismaer, fællesliv og spiritualitet. Her og i det øvrige materiale vil man også kunne finde munke, nonner, søstre, brødre og præster, der fortæller om deres liv i hver deres kald.

Forskellige steder i England er man også med til enten at støtte eller direkte facilitere grupper af interesserede og søgende, som mødes månedligt til forskellige oplæg om kald.

Vældigt inspireret og opmuntret drog jeg fra kaldskontoret. Jeg tænkte på de mange derhjemme, som, jeg enten ved eller formoder, går rundt med en underlig fornemmelse af at været kaldet til noget særligt. Min store bøn er, at de virkelig vil nå at stoppe op og lytte. Og min bekymring er, om vi som bispedømme, specielt hvad de unge angår, virkelig er gearet til at tage imod dem, og om vi er i stand til at facilitere den proces og vandring, som det er at følge Guds kald. For Gud kalder jo. Og Gud ske lov for det!