torsdag den 29. november 2007

DUK’s årstema – Claras tanker

"Og I skal være mine vidner." Hør og se Clara kommentarer til DUK’s årstema.

Amy om Sion Communitys besøg på skolen

Hør og se Amy tale om vores besøg på Saint Anna i Southhampton. Undskyld baggrundslarmen og vinklingen! Det er første gang, jeg prøver dette.

Sion Community – Missionsuge på en skole

Klokken var seks om morgenen. Regnen silede ned. Effekten af en herlig brandy med årstallet 1987 på sig var ikke til at tage fejl af. Den var blevet nydt aftenen før i Fr. Paul Keans behagelige og intelligente selskab. Og nu holdt vi stille på den navnkundige M25 motorvej, som vel er Londons svar på Køgebugtmotorvejen i myldretiden blot 20 gange længere og tre gange mere befærdet. To unge, skønne, fromme og initiativrige kvinder og jeg var på vej ned til en katolsk pigeskole/gymnasium med i alt 800 elever i Southampton. Målet med deres besøg var at forberede en missionsuge, der skal finde sted i slutningen af januar.

En time forsinket sad vi endelig til møde med nøglepersonerne på skolen. Skolen havde fået sendt informationsmateriale flere uger i forvejen. Desuden havde to af lærerne været med én af dagene i løbet af tidligere missionsuge på en anden skole. Så de var rimeligt orienteret og havde en ide om, hvad de sagde ”ja” til, da de underskrev kontrakten. Alligevel var nervøsiteten stor. Alle vidste, at der blev lagt op til en meget intens uge. Den ville berøre alle og en stor del af den direkte undervisning. Og hvad med de 50 procent af eleverne, som ikke var katolikker?

Laura og Amy var velforberedte. De vidste, hvad de ville, hvad der skulle til, og hvad de havde af ønsker til skolen. Nøglepersonerne fik at vide, at der ville deltage syv medlemmer af Sion Community. De skulle selvfølgelig have et sted i at sove i den uge, hvor de ville være der. Sion Community ville også medbringe alt det tekniske udstyr. En gennemarbejdet plan for ugens program blev fremlagt. Enkeltklassers og enkeltelevers undervisning måtte i afmålte blokke vige for missionsugens initiativer.

Nøglepersonerne blev orienteret om, at temaerne for de første tre dage ville henholdsvis være Guds som Skaber, Guds Søn som Forsoner og Oplevelse af Guds Helligånd. Fordelt i tre store grupper på forskellige tidspunkter ville eleverne i teatersalen blive introduceret til disse temaer. Hver session ville vare præcis 40 minutter. De tre dramalærere på skolen fik udkast til små teaterstykker, som skal bruges i forbindelse med disse sessioner, og som de skal improvisere over og øve med deres elever. Danse- og gymnastiklærerne fik musik og ideer, som de med deres elever skal danse til og over under sessionerne. Og skolens musiklærere fik musik og sange, som tilsvarende skal bruges under disse sessioner, og som de kunne øve med deres elever. Med andre ord vil en stor del af skolens elever blive direkte involveret i de forskellige sessioner.

Individuelt vil hver enkelt elev derudover i løbet dagene endvidere få mulighed for at tilmelde sig – og få fri til – en workshop per dag. Emnerne for de forskellige workshops vil være: 1) Being beautyful. Hvordan ser jeg på mig selv? Hvordan ser Gud på mig.. 2) Musik. Hvor og hvordan finder jeg Gud i moderne populær musik. 3) Bøn. Hvordan kan jeg bede alene? Hvordan kan jeg bede sammen med andre? 4) Kald. Hvad er kald? Hvordan kan jeg finde ud af, hvad Gud kalder mig til? 5) Lykke. Hvordan bliver jeg lykkelig? Hvad er nøglen til lykken?

Onsdag formiddag vil der være et oplæg om skriftemål og om, hvad det er for et sakramente. Efterfølgende vil der blive kaldt et stort antal præster ind, som kan høre børnenes og de unges skriftemål. Samtidigt vil der også være indkaldt en iman, en hindu leder, en sikh leder og en anglikansk præst, så alle vil have mulighed for at komme til samtale og blive støttet i sin trosvandring, uanset hvilket trossamfund de så end kommer fra.

I løbet af ugen vil teams fra Sion Community desuden komme rundt og besøge samtlige klasser og forsøge at få en samtale i gang. Under spisefrikvartererne i løbet af ugen vil samtlige elever desuden have mulighed for komme til nogle bønssessioner i kapellet med fællestitlen ”Time out with God!” Missionsugen vil blive afsluttet med en festmesse i sognekirken med dans, drama og sang med videre, der er blevet øvet i øvet af ugen.

Alt blev talt grundigt igennem med skolens ledelse, nøglepersonerne i de forskellige afdelinger på skolen, med præster og professionelle katolske ungdomsledere, med flere af eleverne og med pedellen. Alle virkede afklarede og noget mindre nervøse ved det hele. Og de gav alle udtryk for, at nok var de spændte, men at de også glædede sig rigtigt meget til missionsugen i januar. Der var derfor stor tilfredshed og taknemmelighed i bilen, da vi snart efter sad i bilen på den famøse M25, som også bliver kaldt Londons største parkeringsplads.

Gad vide, om en sådan missionsuge ville kunne gennemføres på en dansk katolsk skole? Gid det snart måtte ske! Det ville virkelig være noget, der ville kunne rykke. Sion Community tilbyder i øvrigt tilsvarende missionsuger til hele sogne og til hele ungdomsgrupper!!!!!

Farvel - Afrejse til England

Tre måneders studieorlov. Skønt. Tiltrængt. Herligt! Og en anelse vemodigt!

Der er så mange dejlige, inspirerende, til tider irriterende, men også supersøde mennesker at sige farvel til! Familie, venner og bekendte. Det har på rigtigt mange måder været et godt, hårdt og vildt spændende år. Og mange af de mennesker, som jeg i disse dage har sagt farvel til, har med al deres dygtighed, humor, kritiske sans og venskab på afgørende vis været med til at præge dette år.

Det er et privilegium at være børne- og ungdomspræst i sådan en tid for og med sådanne mennesker. Og jo, som jeg har sagt til de, der har spurgt mig, jeg kommer til at savne Jer! Men det bliver også skønt at få lidt mere input og lidt time-out.

Alt imens jeg er borte, har forskellige præster lovet at tage de forskellige messer for mig. P. Benny fra Sankt Annæ på Amager har endvidere lovet at springe til, hvis der bliver noget akut pastoralt i DUK, der skal tages vare på. Tusind tak for Jeres beredvillighed til at hjælpe!

Endvidere har Philip Macko lovet at vande mine blomster. Nå ja, så har han i øvrigt også lånt min lejlighed, mens jeg er borte. Egentligt var det meningen, at han skulle bo der alene. Men da Robin fra Frankrig pludselig stod uden tag over hovedet, gik Philip i al sin generøsitet med til, at han også måtte bo der. Så de er to, der med hver deres haglgevær kan passe på mine jordiske besiddelser. Tak også til dem.

Og nu er jeg af sted, og sagt lidt omskrevet med John Denvers ord: ”I am leaving on a jetplane. I do know when I will be back again. But baby, I do want to go!!!!”

Må Gud velsigne Jer alle!

mandag den 12. november 2007

DUK's Årstema og en tanke

"Og I skal være mine vidner!"
Ja, dette er DUK's årstema. Det er taget fra det skriftsted, som Pave Benedikt den 16. har valgt at give som tema for Verdenungdomsdagen i Sydney i 2008, hvor mange hundredtusinde unge kommer. Skriftstedet er fra Apostlenes Gerninger 1,8. Her siger Jesus: "Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner..."
Det kan lyder så voldsomt og overvældende. Opgaven kan lyde så umulig. Men prøv selv at tænke denne meget teoretiske overvejelse igennem. Hvis jeg bruger fem minutter på at forælle et andet menneske det vidunderlige budskab, at han eller hun er elsket af Gud, og at Gud har givet sig totalt for vedkommende i Jesus. Og han eller hun kommer til tro. Og hvis han eller hun så sammen med mig og går videre og bruger fem minutter på at overbevise to andre. Og disse to går videre sammen med os og bruger fem minutter på at overbevise fire andre. Og disse otte går videre sammen med os og bruger fem minutter på at overbevise otte andre. Etc. Etc. Så vil verden faktisk have hørt om Guds kærlighed og været kommet til tro på omkring to timer og 45 minutter. Det passer. Spørg selv Kasper Stæger! Det er ham, der har regnet det ud!
En voldsom opgave, ja, måske! Men det kan gøres. Så bare på med vanten! Intet er umulig for den, der tror!

Tale til DUK's Årsmøde 2007


HandlingsplaN! HandlingsplaN! HandlingsplaN!

Det er det, som jeg har lavet i år. Det har været en kæmpeoplevelse. Hamrende hårdt har det været. Det har kostet en farlig masse søvn. Og rigtigt mange timer er der blevet brugt på det.

Men samtidigt har det været super-superspændende. Det har det været strategisk og organisatorisk. Det har det været arbejdsmæssigt. Og det har det været professionelt som præst. Ja, for mig som præst har det været superspændende at være med til at gennemføre en pastoral plan… en bispedømmeplan…. og en DUK-plan… der har henvendt sig så bredt… og som i princippet gjaldt lille Kenneth i Nakskov såvel som unge Therese i Hjørring.

Og vi er sandelig nået rigtigt langt ud med det gode budskab. Ja, hele menigheder har gjort en kæmpeindsats for at komme i kontakt med samtlige børnefamilier i deres sogne i forbindelse med HandlingsplaneN. Disse menigheder… og disse mange frivillige ledere… har villet, at børn og unge skulle opleve en kirke, der vil dem. Og de har villet ha’, at alle sognets børn og unge skulle opleve en kirke, som er spændende og engagerende.

Pastoralt og organisatorisk har det for mig meget været en stor glæde at se, hvordan gamle menighedsrådsformænd, præster af alle slags, de etniske grupper, veltjente kateketer og unge lokale børne- og ungdomsledere har engageret sig. Pastoralt og katolsk har været rigtigt godt at opleve Bispedømmets, Pastralcentrets og først og sidst biskop Kozons engagement i dette projekt og i det katolsk børne- og ungdomsarbejde på det regionale og lokale plan. Og ikke mindst har det pastoralt og DUK-mæssigt været superfedt at opleve, hvordan så mange - unge såvel som gamle – ledere i DUK har gået ind og gjort en kæmpestor indsats i forbindelse med sognebesøg og de regionale og nationale børne- og ungdomsdage. Og dét lige fra det vietnamesiske band Gul og Gratis til folk i køkkenet på Den største Dag, der på mirakuløs vis formåede at mætte 700 deltagere på 45 minutter, alt imens Son og Kasper, stod og skrålede i hver deres megafon!

Og indsatsen har ikke været forgæves. Mange af de forskellige etniske grupper er det lykkedes at engagere. Det er endvidere lykkedes at nå ud til flere af de sogne, som vi ikke i DUK ellers ikke har haft kontakt med i flere år. Og ude i mange sogne…. og i bispedømmet som helhed… er det lykkedes os at få sat katolsk børne- og ungdomsarbejde meget højt på dagsordenen. Og ikke mindst er det lykkedes os at skabe begejstring for katolsk børne- og ungdomsarbejde blandt rigtigt mange børn og unge.

Jeg var i Esbjerg to uger efter Den største dag i Odense. En flok teenagere kom op til mig efter messen. Med forventning og begejstring spurgte de: ”Hvornår arranger I den næste Største dag? Om et halvt år?” Jeg må have sendt dem et meget træt blik som svar. I hvert fald skyndte de sig at moderere deres ønske: ”Om højst et år da. Sig nu ja?”

Alt dette kan som præst for samtlige børn og unge i Danmark kun være dybt taknemmelig over og utrolig glad for. Men, men, men, men der er også meget, der ikke lykkedes. Der er meget endnu, som mangler. Sammenlagt var der således kun 1300 deltagere på vore regionale og nationale børne- og ungdomsdage. Vi har så langt fra nået samtlige de ca. 12.000 katolske børn og unge, der er i Danmark. Det er heller ikke lykkedes at få samtlige sogne med i indsatsen med henblik på samlet at styrke katolsk børne- og ungdomsarbejde… da specielt ikke i københavnsområdet. Og nogle af de ting, vi lavede, henvendte sig ikke nok til unge.

Hvorom alting er, alt dette har fyldt rigtig meget i mit arbejde som børne- og ungdomspræst i det forgangne år. Det har været et rigtigt spændende år, et rigtigt givende år. Men det har altså også været for mig personlig et hårdt år, da ikke mindst fordi jeg selvfølgelig også samtidigt med skulle varetage de mange andre opgaver, der hører med til at være børne- og ungdomspræst såsom weekends, sommerlejre, skolemesse, sognebesøg og sjælesorgssamtaler med videre.

Derfor må jeg ærligt indrømmer, at jeg nu har brug for lidt time-out! Som det er de fleste af Jer nok ved har biskoppen været så venlig at bevilge mig en tre måneders orlov. Under denne orlov ser jeg frem til at komme ud og få lidt åndeligt, etnisk og kulturel input. Ikke mindst ser jeg frem til at få noget praktisk input, hvad angår katolsk børne- og ungdomsarbejde.

Men jeg ser også frem til med ny energi og inspiration at komme tilbage og tage fat på det udfordringer, som katolsk børne- og ungdomsarbejde står overfor i de kommende år. Det er nemlig, som jeg ser og oplever det en meget rig og potent tid. Når jeg kommer rundt, sporer jeg rigtigt meget grøde og initiativ i katolsk børne- og ungdomsarbejde. Der er rigtigt meget goodwill lokalt at trække på. Og der er rigtigt mange dygtige unge ledere på vej. I er på vej!!!!

Det er et privilegium at få lov til at fungere som børne- og ungdomspræst i en sådan tid. Og det er et privilegium at arbejde sammen med Jer i en sådan tid.

Må Gud velsigne dansk katolsk børne- og ungdomsarbejde. Må Gud give os visdom, kraft, styrke, mod, vision og ikke mindst penge til at nå de 8513 børn og unge, som vi ikke fik nået i det forgangne år. De har også brug for at høre budskabet om den Gud, som elsker dem overalt på jorden.

Kære venner, vi er først nu lige begyndt. Der er brug for en plan. En overordnet, visionær og flerårig bispedømmeplan for børne- og ungdomsarbejdet. Og der er brug for en plan lige nu og her, der konkret henvender sig til de lokale menigheder og regioner, og som tager højde for deres behov og ønsker. Ja, der er brug for en plan. En lokalplan!

Plan for my three months leave of absence

27/11, 2007: Leaving Denmark.

28-29/11, 2007: Visit Sion Community. Staying with Fr. Paul Keane.

30/11, 2007: Celebrating Martyrs' Day at Tyburn Convent.

30/11 - 2/12, 2007: Visiting friends in and around London.

2-5/12, 2007: Brentwood Catholic Youth Service og Walsingham House. Staying with Fr. Dominic Howarth.

5 – 8/12, 2007: Catholic Agency to Support Evangelisation (CASE).

5 – 8/12, 2007: The National Office for Vocation.

8 – 10/12, 2007: Fr. Tony Philpot.

10 – 13/12, 2007: Fr. Andrew Stringfellow.

13 - 16/12, 2007: Catholic Youth Work in the Diocese of Leeds and the Franciscan Friars of Renewal. Staying with Fr. Matthew Habron.

17/12, 2007: Visitting Youth 2000.

17 – 20/12, 2007: Merging and closing of parishes in Lancaster Diocese. Staying with Fr. Michael Docherty.

20 - 21/12, 2007: Visitting friends.

21/12, 2007 - 15/1, 2008: Extended retreat at Pluscarden Abbey.

15/1, 2008: Leaving Scotland

18/1 – 17/2, 2008: Vietnam to get a better understanding of the culture where so many Catholics who are now living in Denmark come from.

”The Road Less Travelled” - En Weekend om Kald

Hvad er kald? Hvem kalder mig? Hvad er min inderste længsel? Hvad er det, jeg tror, Gud vil med mig til vælge? Hvad er det, jeg selv vil med mit liv? Hvad har andre af forventninger? Hvordan finder jeg overhovedet mit livs kald? Kan jeg have flere kald? Hvor kommer jeg fra? Hvad har jeg med i bagagen? Hvor er jeg på vej hen? Ja, hvad er mit kald? Har jeg et kald til at blive nonne eller søster, til en særlig opgave, til ægteskab, til ordensbroder eller præst eller til noget helt syvende?

Disse var blot nogle af de spørgsmål, som vi prøvede at forholde os til på den forgangne kaldsweekend på Stella Matutina ved Øresund i Nordsjælland. En god og ærlig gruppe var vi. Mennesker på vej. Gode samtaler, workshops og gæster udefra gav inspiration til eftertanke. Hyggeligt og socialt var det. Men der var også tid til eftertanke, bøn og stilhed. Noget tændtes måske? Noget blev måske lidt mere afklaret?

Kaldsweekenden var en succes. Den givetvis vil blive gentaget i efteråret 2008. Men der sker dog noget inden da. I Kristi Himmelfartsferien 2008, mere præcist fra onsdag den 30/4 om aftenen til søndag den 4/5, vil der være tilbud om ophold på et kloster i udlandet med deltagelse i stedets arbejds- og bønsliv. Dette arrangement vil være kønsopdelt. Mændene vil tage til det benediktinske kloster Clervaux i Luxemburg. Mens kvinderne vil tage til et tilsvarende kloster måske ved Rüdesheim ved Rhinen, hvis der plads. Hvis du er mellem 16 og 30, så er det mulighed for dig. Men vent ikke for længe. Der er få pladser!

En vandring mod Gud


For at sprede ild!

"Ignem Veni Mittere In Terram" (Lukas 12:49). "Ild er jeg kommet for at kaste på jorden!" Ordene er Jesu. Ordene er Det agtværdige engelske Kollegium i Roms motto. De står malet ud over det store malleri, der hænger bag alteret i kollegiets kapel. På malleriet holder Den himmelske Fader sin forpinte og blødende søn. Bag sønnens knæ er der en globus med England tydeligt tegnet. Og hvor blodsdråberne fra den elskedes søns sår falder, bryder England i brand.

"... og hvor ville jeg ville jeg dog ønske, at den allerede havde fænget!" Jo ilden fængede skam! Men den fængede dog mest synligt i kætterbålene i det dengang nu protestantiske England. 44 af Det agtværdige engelske Kollegiums tidligere studerende døde for deres tro på hjul og stejle og på bål. De døde, fordi Jesus havde sat dem i brand. Og trods trusler og forfølgelse var de taget tilbage til England for at sætte i brand. De var taget tilbage for at lade troens flamme blusse rasende, vildt, varsomt og kærligt.

Endnu en kedsommelig blog! Måske! Det er jo en kedsommelig mand, der har fingrene på tasterne! Skal denne blog ikke blot lægge yderligere slagger, løbesod og udbrændt kul til det meget døde og udbrændte, der allerede findes på nettet, så skal der noget mere til. Ild skal der kastes! Og jeg kan ikke kaste den. Jeg kan allerhøjest bære ved til bålet. Puste op under gløderne måske. Men ilden må en anden kaste. Flammer af ild er det kun Jesus, der kan kaste. Må ild kastes. Ja, gid ild vil fænge!