Visonær sanering af sognestrukturen i Leeds

I Bispedømmet Leeds er man i fuld gang med at gennemføre en radikal sanering af sognestrukturen med stort antal kirkelukninger og afhænding af ejendomme til følge. Og hvad mere er, det er blevet gjort på en så velforberedt, så gennemskuelig, så kontant og så gennemført en måde, at alle har kunnet forholde sig til nødvendigheden, og de store protester er udeblevet. Dette talte jeg med Mgr Michael McQuinn VG om, mens jeg var i Leeds.

Statestik g økonomi
Allerede da Arthur Roche blev biskop i Leeds, var han klar over, at der måtte gøres noget. De første år blev brugt på at lave en grundig undersøgelse af faktorer såsom antallet af kirkegængere, brugen af økonomiske midler og antallet af og aldersmæssig sammensætning af præster. Og man forsøgte med professionel bistand at fremskrive disse tal frem til år 2018.

Man kom frem til, at med mindre der skete noget dramatiske, ville man som bispedømme have nogenlunde det samme antal kirkegængere i 2018, som man havde i 2003. Nogle sogne ville have flere, andre færre. Hvad angik økonomien, blev det klarlagt, at der skulle bruges uforbeholdent mange penge på vedligehold af eksisterende bygninger. I løbet af blot tre år var der således allerede blevet brugt omkring seks millioner pund på dette formål. Og hvad angik præster, så blev det beregnet, at man ville opleve en nedgang fra 120 til 75 fungerende præster inden for de næste tolv-femten år.

Ekklesiologi – eukaristien i centrum
Biskop Arthur Roche slog ved indleningen af nystruktureringen fast, at eukaristien og fejringen af denne må være hjertet i sognefællesskabets liv. For katolikker er det noget fundamentalt og noget konstituerende at mødes omkring alterbordet og fejre messe sammen med deres præst søndag efter søndag. Vi er som katolikker ikke kongressionaliste, der mødes i selvvalgte fællesskaber uden præst og fejrer eksempelvis ordets gudstjeneste.

Antallet af sogne skal derfor afpasses med antallet af præster. Kirkeligt set er der er intet sakrosankt og urørligt over en sognestruktur. Vel kan der være en masse følelser involveret. Men sognestrukturen må og skal til enhver tid tilpasses behovene, så enhver sikres adgang til ordets forkyndelse og fejring af eukaristien.

Lægfolket
Afgørende har det derfor for Biskop Arthur Roche været, at alle katolikker også med den nye sognestruktur får mulighed for at komme til messe med en præst hver søndag. Alle katolikker bør endvidere kunne forvente, at der en præst knyttet til hver kirke, at de ikke skal dele præsten med andre sogne, og at de numerisk ikke er for mange, der skal deles om én præst. ”Providing priests for the people,” har således været overskriften og målsætningen for rekonstrueringen.

Præsterne
Samtidigt var det afgørende for Biskop Arthur Roche, at de enkelte præster ikke bliver overbebyrdede, at messen ikke bliver noget samlebåndsagtigt, og at kirkerettens love blev overholdt. Følgelig skal ingen præst celebrere mere end én messe lørdag aften og to søndag.

En målsætning for nystruktureringen har således været, at Præster ikke skal arbejdes ihjel! De skal tværtimod have så megen overskud og glæde i deres kald, at mænd stadig vil føle sig tiltrukket til denne gerning.

Det har endvidere ligget Biskop Arthur Roche meget på sinde, at nyuddannede præster skulle have lov til komme blidt ind i deres gerning og først efter mange år blive givet det fulde ansvar for et sogn. Der skulle med andre ord efter nystruktureringen være et passende antal sogne, hvor der var behov for og plads til en andenpræst. Som Mgr Michael McQuinn VG pointerede, så ville man jo aldrig sætte nyuddannet lærer til at lede en hel skole eller en nyuddannet læge til at lede et helt hospital!

Overordnede principper for nystruktureringen
Ud fra de beregninger, der var blevet lavet, og ud fra den hensyntagen, der skal tages til menige katolikkers og præsters ovennævnte behov og rettigheder, blev det bestemt, at sognestrukturen i 2018 skal være indrettet således, at der vil være én præst for hver 500 kirkegængere. Hvis der er 500 kirkegængere i et sogn, skal der altså være en præst i sognet. Og hvis der er 1000 i et sogn, skal der være to. Sognegrænserne i de nye sogne indrettes således, at man kommer tættest muligt på disse tal. Efter nystruktureringen skal hver præst endvidere ikke forrette meget mere end 65 dåb og begravelser per år.

Mgr Michael McQuinn VG fortalte, at det helt fra begyndelsen har været uhyre vigtigt at slå fast, at alle katolikker i bispedømmet under nystruktureringen ville blive behandlet lige og fair. Ingen sogne og ingen kirker var af personlige eller historiske årsager urørlige. Biskoppen ville ikke have specielle præferencer eller holde hånden over en menighed af subjektive årsager. Det skulle være en retfærdig og åben proces. Lukninger skulle begrundes ud fra objektive kriterier.

Nystrukturering som noget positivt
Det har ifølge Mgr Michael McQuinn også været Biskop Arthur Roche meget om at gøre, at hele nystruktureringen skal ses som en positiv proces hen imod en Kirke, der er selv tro som en udfarende og evangeliserende kirke, der evner at tale ind i sin tids tid, og som tager højde for moderne katolikkers behov og tanker.

Biskoppen ønskede derfor, at det skulle pointeres, at nystruktureringen vil give økonomisk råderum til at ansætte kompetente og katolsk-uddannede børne- og ungdomsmedarbejdere, kateketer og ægteskabsrådgivere, der kan forberede folk til ægteskab og bistå, når de oplever problemer i ægteskabet.

Kombineret med en Pastoral Femårsplan
Hvad der også bidrog til, at folk fik en fornemmelse af, at det overordnet set var noget positivt, der skete, var, at samtidigt med, at de overordnede linier for nystruktureringen blev fremlagt, lancerede Biskop Arthur Roche og Bispedømmet Leeds også en meget ambitiøs og gennemarbejdet pastoral femårsplan.

Denne plan har fokus på nyevangelisering. Den har temaer for de enkelte år. Til de enkelte årstemaer er der blevet udarbejdet et righoldigt materiale til brug i menighederne. Og det er den pastorale femårsplans ambition, at al katolsk arbejde i bispedømmet – skoler, social virksomhed, børne- og ungdomsarbejde etc. - skal være solidt funderet på Kirkens lære.

Biskopeffekten
Ifølge Mgr Michael McQuinn har det været altafgørende for den succesfulde gennemførelse af nystruktureringen, at man med Arthur Roche har haft en biskop, der ikke var bange for at tage beslutninger og for at holde fast ved dem, også selvom de absolut ikke altid er lige populære eller gør ham populær. Det er ham, der har ført an. Det er ham, som har været ansigtet udadtil. Og det har været ham, der engang imellem har måttet tage skraldet.

DVD – Biskop Arthur Roche som kommunikator
For effektivt at kunne blive dette ansigt udadtil for nystruktureringen, er der til hver region (provsti) i bispedømmet blevet lavet en skræddersyet indledende DVD og en opfølgende DVD.

På hver DVD ser man indledningsvis biskoppen forklare nødvendigheden af nystruktureringen og de overordnede principper, der ligger bag den. Man ser billeder fra regionen, fra de enkelte sogne og billeder af de enkelte kirker, skoler og præstegårde. Meget pastoralt og kærligt giver han udtryk for sin forståelse for de personlige omkostninger, der er forbundet med denne nystrukturering.

Midterdelen af DVD’en bliver brugt på, at forklare, hvordan han ser en ny sognestruktur i regionen, hvilke kirke han vil holde åbne, hvilke skal lukkes, og hvilke bygninger, der skal afhændes. Man ser regionen delt op i ny sogne. Man ser de kirker, som man vil bibeholde, og de kirke og de bygninger, som man vil lukke og afhænde. Og han fortæller, at i et eller to af de nye sogne kan det blive nødvendigt at bygge noget helt nyt.

Til slut gør han Johannes Paul II ord til sine, idet han siger: ”Læg ud på dybet!” Og med disse ord opfordrer Biskop Arthur Roche til at se på det meget positive, der kan komme ud af denne proces.

Man har haft et professionelt produktionsselskab til at lave DVD’en. Ifølge Mgr Michael McQuinn har det været en pund hver at få dem til det. Biskoppen får mulighed for at forklare sin sag, for at formidle sin sympati og forståelse og for at trænge igennem til det bredest mulige publikum.

Processen frem til den endelige beslutning
Processen frem mod en endelig beslutning gennemføres successivt region efter region. Processen vil for den enkelte region tage omkring et halvt år. Processen kan skitseres således:

I samarbejde med den arbejdsgruppe, der arbejder med restruktureringen, foretager Biskoppen de indledende sonderinger, indhenter oplysninger fra de enkelte sogne i regionen og analysere dem.

1. Biskoppen laver herefter et forslag til en ny struktur, til hvilke kirke, der skal lukkes og til hvilke kirker og bygninger, der skal afhændes.


2. En skræddersyet DVD bliver lavet til den enkelte region. På denne DVD forklarer biskoppen sit forslag og lægger op til en uformel høringsrunde.


3. Alle præster, menighedsrådsmedlemmer og alle andre med interesse for emnet i regionen bliver inviteret til fremvisning af DVD i en hal på skole i regionen. Biskoppen er til stede og svarer på efterfølgende spørgsmål. Ved samme lejlighed bliver hundredvis af kopier af DVD’en givet bort, så den kan vises hjemme i sognene og i de enkelte familier. Der bliver også uddelt en folder med statistik over de enkelte sogne, om deres økonomi og behov for penge til vedligeholdelse af bygninger.


4. Uformel høringsrunde. Sognevis diskuteres biskoppens forslag. De indkommer høringssvar fra enkeltkatolikker, fra hele sogne og fra skoler og foreninger. Høringsrunden varer omkring 1 ½ måned.


5. Arbejdsgruppen og biskoppen gennemgår alle høringssvarene. Biskoppens oprindelige forslag bliver rettet til.


6. En ny DVD laves. Her fremlægger biskoppen et mere endeligt forslag til en ny struktur, til hvilke kirke, der skal lukkes og til hvilke kirker og bygninger, der skal afhændes.
   Som det skete ved den første DVD, bliver også den nye DVD fremlagt på et stort fællesmøde. Og der bliver igen udleveret stakkevis af kopier, som folk kan tage med hjem.


7. Formel høringsrunde ude i sognene. Denne høringsrunde afvikles over nogle få uger.


8. Biskoppen tager sin endelige beslutning.

Nystrukturering lige nu
Regionerne omkring Bradford og Huddersfield har allerede været igennem processen. Biskoppen har besluttet, at man i Bradford over de næste ti år skal gå fra 21 sogne til 10. Mens man i Huddersfield skal gå fra 6 til 2. Dog vil der her også være et par kapeller. Nu gælder det så regionen omkring Wakefield. Alt i alt vil det nok vare et par år, inden endelige beslutninger er blevet truffet for alle regioner i bispedømmet. Derefter vil beslutningerne efter en overordnet plan blive ført ud i livet over de næste ti år.

2018?
Med denne meget fremsynede planlægning regner man i 2018 med at have en overordnet sognestruktur, der er bæredygtig flere årtier frem, hvis den eller løbende må tilpasses. Man regner med at kunne tilgodese menige katolikkers og præsters retmæssige behov og krav. Og man regner med at have ressourcer til at være en offensiv evangeliserende kirke med mulighed for at nå ud til endnu flere med det glade budskab.