Under mit besøg hos Manchester boede hos Fr. Andrew Stringfellow, som bor i en dejlig præstegård i et godt sogn med stor søgning.
Biskoppen i Manchester kontaktede for tre år siden Fr. Andrew, fordi det var gået op for ham, at børne- og ungdomsarbejdet i bispedømmet i bispedømmet lå underdrejet, og fordi den katolske undervisning i de katolske skole lod meget tilbage at ønske.
Efter måneders research med ophold i et børne- og ungdomscenter, efter mange overvejelser og undersøgelser af forskellige modeller, og efter flere møder med alle parter, inklusiv de katolske skoler, blev det besluttet, at man ville lave børne- og ungdomscenter med en fast stab af frivillige giv-et-år-medarbejdere, som dels selv ville modtage undervisning, som dels ville tage ud på skoler og lave missioner, og som dels ville lede skole- og ungdomsretræter hjemme på centret.
De bedste folk blev involveret og samtlige skoler blev besøgt og orienteret om projektet. Men lige før projektet skulle føres ud i praksis, blev det stoppet. Biskoppen havde fået kolde fødder. Der var for mange sogne og for få præster. Som han så poetisk fik det sagt til Fr. Andrew: ”Der er for mange huller i svejtserosten!”
Summa summarum, Fr. Andrew blev hulfylder i et bispedømme, der åbenbart ikke tør prioritere børne- og ungdomsarbejde frem for gamle sognestrukturer. Projektet lægger følgelig i ruiner. Der er megen apati og bitterhed og spore. Og inden for overskuelig fremtid tør ingen tro på et blomstrende katolsk velfungerende børne- og ungdomsarbejde i Manchester.
Og imens går endnu flere ”af disse min små” fortabt, i hvert fald hvad deres lokale kirke angår.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar