lørdag den 22. december 2007

Langt ude!

Det er meget langt ude! Stilheden er larmende. Øde, rå men smukt. Og her forenden af vejen ligger dette kloster. 22 gæve, sære, vise, fromme, alvorlige, asketiske og lattermilde munke i tykke hvide kutter af uld. Jeg misunder dem deres tykke klæder, for her er koldt. Radiatoren er for længst blevet min gode ven. Syv daglige bønner. Gregoriansk sang og på latin. Samt daglig messe. Også sunget. Også på latin. Ro. Taknemmelighed. Indre glæde. Og en masse tanker, dæmoner og fortrængte følelser og oplevelser, som presser sig på, vil bearbejdes og overgives til Gud. Hvor er det skønt at være her. Og en lille smule skræmmende! Tre uger med mig selv, Gud og en flok gæve munke er lang tid!

Ingen kommentarer: