Sengene var redte. Alt var timet og klar. De ankom kl.14.30. Børnene var mellem 11 og 12 år gamle og var fra en katolsk skole i Londons fattigere East End. Skolen havde oprindeligt været stærkt præget af den irske immigration og mentalitet. Men nu havde næsten alle børnene familiemæssige rødder i Vestafrika, Caribien eller Østeuropa. Det var en meget livlig og højtråbende men også kærlig gruppe børn med en utrolig masse energi.
Der var også tre lærere fra skolen med. De var forinden blevet orienteret om, at de velkomne i de store samlinger. De havde eneansvaret for børnene i pauserne og om natten. Til gengæld så man dem helst ikke deltage, når børnene var i små grupper og skulle dele tanker og overvejelser, da deres nærværelse her måske kunne virke intimiderende og hæmmende for en fri samtale.
Efter de obligatoriske icebrakers blev børnene gruppevis bedt om at udforme en slags kontrakt for deres indbyrdes samvær og samtale. Man skulle respektere hinanden. Man skulle lytte efter, når de andre talte. Nigerianerne måtte ikke drille dem, der kom fra Bahamas. Og Edmund måtte ikke tæve Alfred!
Herefter skulle hver gruppe mime en fritvalgt fortælling fra Bibelen. Dette førte til en hel diskussion, da de til min store overraskelse var rigtigt godt inde i Bibelen og hver havde deres favoritfortælling.
Et lang klip fra filmen ”Over the Hedge” dannede udgangspunkt for et oplæg om temaet for retræten: ”En krop - mange lemmer!” Herefter blev de bedt om i stilhed og hver for sig at udfylde et ark med forskellige spørgsmål, der rettede sig mod deres personlige overvejelser om deres tro og om deres forhold til Gud og Kirken. I små gruppe blev de siden inviteret til at dele så mange af deres overvejelser og tanker, som de havde lyst til. Det hele blev med halleluja-bevægelsessange og deslige.
Om aftenen så vi et langt klip fra Lion Klip. Og med denne film som udgangspunkt skulle børnene male kakler over temaet venskab/fællesskab. De tanker, der lå bag ved, hvad de havde forsøgt at male, blev herefter igen delt i mindre grupper.
Som underholdning havde man lavet et dygtigt sammensat og flot interaktivt musik- og videoquiz. Et flot show suppleret med almindelige spørgsmål om sport, kultur og geografi. Efter en omgang var chokolade var det tid til aftenbøn i de små grupper. Og efter en for mig ekstrem tætpakket og intensiv eftermiddag og aften var det omsider sengetid. Og Gud ske lov for det!
Morgenen begyndte med messe kl. 7.45. Ungerne var i modsætning til undertegnede særdeles vågne. De sad på puder på gulvet og deltog aktivt i de enkelte liturgiske led.
Efter morgenmad, oprydning og morgenmeditation, var det tid den første aktivitet. Holdene fik et fiktivt barn, som de skulle give navn og sikre en god opvækst. De fik også et fiktivt beløb på £1000. På en efterfølgende auktion ville de herefter kunne købe forskellige ting, der kunne sikre deres barn den bedste opvækst. Blandt de ting, som de kunne købe var: En kærlig familie. En god karriere. Modetøj. Venner. Tro på Gud. 30 års god helbred. Etc.
Holdvis skulle de dog først diskutere, hvad de mente var vigtigst, hvis barnet skulle få et lykkeligt liv. De skulle også afgøre, hvor mange af pengene, de ville satse på auktionen for netop at få fat på lige præcis de ting, de fandt vigtigst. Det var en fantastisk aktivitet, der viste, hvad de holdvis havde af værdier. Jeg må med skam melde, at ”mit” hold satsede størstedelen af pengene på en god karriere og modetøj!
Formiddagen sluttede med, at man gruppevis forfattede bønner og tanker som reaktion på retræten. Herefter fulgte en forbønsliturgi med sange og opsummering af de temaer, der var blevet berørt i løbet af de 24 timer. Gruppen tog af sted lige efter frokost
Og så var det tid til rengøring og oprydning. Mindre end halvanden time senere vil det næste hold ankomme!
Der var også tre lærere fra skolen med. De var forinden blevet orienteret om, at de velkomne i de store samlinger. De havde eneansvaret for børnene i pauserne og om natten. Til gengæld så man dem helst ikke deltage, når børnene var i små grupper og skulle dele tanker og overvejelser, da deres nærværelse her måske kunne virke intimiderende og hæmmende for en fri samtale.
Efter de obligatoriske icebrakers blev børnene gruppevis bedt om at udforme en slags kontrakt for deres indbyrdes samvær og samtale. Man skulle respektere hinanden. Man skulle lytte efter, når de andre talte. Nigerianerne måtte ikke drille dem, der kom fra Bahamas. Og Edmund måtte ikke tæve Alfred!
Herefter skulle hver gruppe mime en fritvalgt fortælling fra Bibelen. Dette førte til en hel diskussion, da de til min store overraskelse var rigtigt godt inde i Bibelen og hver havde deres favoritfortælling.
Et lang klip fra filmen ”Over the Hedge” dannede udgangspunkt for et oplæg om temaet for retræten: ”En krop - mange lemmer!” Herefter blev de bedt om i stilhed og hver for sig at udfylde et ark med forskellige spørgsmål, der rettede sig mod deres personlige overvejelser om deres tro og om deres forhold til Gud og Kirken. I små gruppe blev de siden inviteret til at dele så mange af deres overvejelser og tanker, som de havde lyst til. Det hele blev med halleluja-bevægelsessange og deslige.
Om aftenen så vi et langt klip fra Lion Klip. Og med denne film som udgangspunkt skulle børnene male kakler over temaet venskab/fællesskab. De tanker, der lå bag ved, hvad de havde forsøgt at male, blev herefter igen delt i mindre grupper.
Som underholdning havde man lavet et dygtigt sammensat og flot interaktivt musik- og videoquiz. Et flot show suppleret med almindelige spørgsmål om sport, kultur og geografi. Efter en omgang var chokolade var det tid til aftenbøn i de små grupper. Og efter en for mig ekstrem tætpakket og intensiv eftermiddag og aften var det omsider sengetid. Og Gud ske lov for det!
Morgenen begyndte med messe kl. 7.45. Ungerne var i modsætning til undertegnede særdeles vågne. De sad på puder på gulvet og deltog aktivt i de enkelte liturgiske led.
Efter morgenmad, oprydning og morgenmeditation, var det tid den første aktivitet. Holdene fik et fiktivt barn, som de skulle give navn og sikre en god opvækst. De fik også et fiktivt beløb på £1000. På en efterfølgende auktion ville de herefter kunne købe forskellige ting, der kunne sikre deres barn den bedste opvækst. Blandt de ting, som de kunne købe var: En kærlig familie. En god karriere. Modetøj. Venner. Tro på Gud. 30 års god helbred. Etc.
Holdvis skulle de dog først diskutere, hvad de mente var vigtigst, hvis barnet skulle få et lykkeligt liv. De skulle også afgøre, hvor mange af pengene, de ville satse på auktionen for netop at få fat på lige præcis de ting, de fandt vigtigst. Det var en fantastisk aktivitet, der viste, hvad de holdvis havde af værdier. Jeg må med skam melde, at ”mit” hold satsede størstedelen af pengene på en god karriere og modetøj!
Formiddagen sluttede med, at man gruppevis forfattede bønner og tanker som reaktion på retræten. Herefter fulgte en forbønsliturgi med sange og opsummering af de temaer, der var blevet berørt i løbet af de 24 timer. Gruppen tog af sted lige efter frokost
Og så var det tid til rengøring og oprydning. Mindre end halvanden time senere vil det næste hold ankomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar