tirsdag den 29. januar 2008

Gia Kiem – med 12 svaler, 30 gråspurve og 1500 mennesker til messe!

Hvor er folk her rige! Materielt er de nok fattige. Ja, sine steder skal der kun skrabes lidt i overfladen, førend den grimme fattigdom er synbar og rå. Dog er der kun ganske få tiggere og endnu færre forhutlede stakler. Ja, færre end jeg har set i Nordvestkvarteret i København. Og rige er de, ja, åndeligt og moralsk er de fleste her superrige.

Der er 9300 medlemmer af sognet dette sogn, som hedder Kim Thuong. I dette sogn modtager 2000 børn og unge katekese to gange om ugen fordelt på 32 kateketiske klasser. Der er 60 frivillige kateketer. Dertil kommer en helårlig program med henblik på at forberede unge til ægteskab. Ikke færre end 400 mennesker deltager i dette program hvert år. Dette kan være en stærkt medvirkende årsag til, at der kun er få skilsmisser i sognet. Pt. er der således kun fire fraskilte par. I sognet er der også et stort børnekirkekor, et endnu større ungdomskor og et voksen kor, som synger på skift til messerne. Der er 60 frivillige voksne involveret i alt, hvad der foregår omkring messen. Hertil kommer et stort antal ministranter.

Der er to søsterordener i sognet, som driver børnehaver. I den ene orden, er der ikke færre end 30 forholdsvis unge søstre. Min gæstfrie vært, Fr. Le Vinh Hien, er sognepræst her. Der er også en andenpræst. I ferien bor her fem seminarister. Der er masser af kald. Flere af de unge, jeg har talt med tænker seriøst på at blive præster eller ordensfolk.

Der er to messer hver eneste morgen. Under begge messerne er den kæmpestore kirke næsten fyldt. Allerede kl. 4.00 (!) om morgenen fejrer de her den første messe, da mange skal tidligt ud på marken eller ind til storbyen for at arbejde. Den næste messe er kl. 5.00. Denne kaldes børnemessen, fordi over halvdelen af deltagerne er i den skolesøgende alder eller teenagere. Blot til denne messe var der her til morgen – en kedelig hverdagsmorgen – omkring 1500 mennesker.

Om søndagen går det helt i selvsving med fire messer og i alt omkring 8000 mennesker. Folk står helt ude på gaden og hele vejen rundt om kirken. Kirkegangprocenten må ligge tæt de 100. Blot inden for få hundrede meters afstand på hver side af kirken ligger to andre kirker med tilsvarende antal kirkegængere.

Jeg begynder at forstå, hvorfor så mange vietnamesere i Danmark finder det svært at opgive deres traditioner og deres spiritualitet til fordel for Kingo, Brorson og Grundtvig og mine i heldigste fald dannede men ofte blot lommefilosofiske prædikener med udgangspunkt i Karen Blixen og H.C. Andersen. Hvorfor skulle de dog det? Et langt stykke af vejen kommer vietnameserne jo med noget langt rigere. Ja, lad os i al ydmyghed indrømme, at de kommer med noget, der ikke blot er vietnamesisk, men noget, der er universelt katolsk, hvad angår kirkens lære, moral og liv. For så vidt er det, de kommer med, så meget desto mere forpligtende og livgivende for os alle uanset etnisk baggrund!

Ingen kommentarer: