HandlingsplaN! HandlingsplaN! HandlingsplaN!
Det er det, som jeg har lavet i år. Det har været en kæmpeoplevelse. Hamrende hårdt har det været. Det har kostet en farlig masse søvn. Og rigtigt mange timer er der blevet brugt på det.
Men samtidigt har det været super-superspændende. Det har det været strategisk og organisatorisk. Det har det været arbejdsmæssigt. Og det har det været professionelt som præst. Ja, for mig som præst har det været superspændende at være med til at gennemføre en pastoral plan… en bispedømmeplan…. og en DUK-plan… der har henvendt sig så bredt… og som i princippet gjaldt lille Kenneth i Nakskov såvel som unge Therese i Hjørring.
Og vi er sandelig nået rigtigt langt ud med det gode budskab. Ja, hele menigheder har gjort en kæmpeindsats for at komme i kontakt med samtlige børnefamilier i deres sogne i forbindelse med HandlingsplaneN. Disse menigheder… og disse mange frivillige ledere… har villet, at børn og unge skulle opleve en kirke, der vil dem. Og de har villet ha’, at alle sognets børn og unge skulle opleve en kirke, som er spændende og engagerende.
Pastoralt og organisatorisk har det for mig meget været en stor glæde at se, hvordan gamle menighedsrådsformænd, præster af alle slags, de etniske grupper, veltjente kateketer og unge lokale børne- og ungdomsledere har engageret sig. Pastoralt og katolsk har været rigtigt godt at opleve Bispedømmets, Pastralcentrets og først og sidst biskop Kozons engagement i dette projekt og i det katolsk børne- og ungdomsarbejde på det regionale og lokale plan. Og ikke mindst har det pastoralt og DUK-mæssigt været superfedt at opleve, hvordan så mange - unge såvel som gamle – ledere i DUK har gået ind og gjort en kæmpestor indsats i forbindelse med sognebesøg og de regionale og nationale børne- og ungdomsdage. Og dét lige fra det vietnamesiske band Gul og Gratis til folk i køkkenet på Den største Dag, der på mirakuløs vis formåede at mætte 700 deltagere på 45 minutter, alt imens Son og Kasper, stod og skrålede i hver deres megafon!
Og indsatsen har ikke været forgæves. Mange af de forskellige etniske grupper er det lykkedes at engagere. Det er endvidere lykkedes at nå ud til flere af de sogne, som vi ikke i DUK ellers ikke har haft kontakt med i flere år. Og ude i mange sogne…. og i bispedømmet som helhed… er det lykkedes os at få sat katolsk børne- og ungdomsarbejde meget højt på dagsordenen. Og ikke mindst er det lykkedes os at skabe begejstring for katolsk børne- og ungdomsarbejde blandt rigtigt mange børn og unge.
Jeg var i Esbjerg to uger efter Den største dag i Odense. En flok teenagere kom op til mig efter messen. Med forventning og begejstring spurgte de: ”Hvornår arranger I den næste Største dag? Om et halvt år?” Jeg må have sendt dem et meget træt blik som svar. I hvert fald skyndte de sig at moderere deres ønske: ”Om højst et år da. Sig nu ja?”
Alt dette kan som præst for samtlige børn og unge i Danmark kun være dybt taknemmelig over og utrolig glad for. Men, men, men, men der er også meget, der ikke lykkedes. Der er meget endnu, som mangler. Sammenlagt var der således kun 1300 deltagere på vore regionale og nationale børne- og ungdomsdage. Vi har så langt fra nået samtlige de ca. 12.000 katolske børn og unge, der er i Danmark. Det er heller ikke lykkedes at få samtlige sogne med i indsatsen med henblik på samlet at styrke katolsk børne- og ungdomsarbejde… da specielt ikke i københavnsområdet. Og nogle af de ting, vi lavede, henvendte sig ikke nok til unge.
Hvorom alting er, alt dette har fyldt rigtig meget i mit arbejde som børne- og ungdomspræst i det forgangne år. Det har været et rigtigt spændende år, et rigtigt givende år. Men det har altså også været for mig personlig et hårdt år, da ikke mindst fordi jeg selvfølgelig også samtidigt med skulle varetage de mange andre opgaver, der hører med til at være børne- og ungdomspræst såsom weekends, sommerlejre, skolemesse, sognebesøg og sjælesorgssamtaler med videre.
Derfor må jeg ærligt indrømmer, at jeg nu har brug for lidt time-out! Som det er de fleste af Jer nok ved har biskoppen været så venlig at bevilge mig en tre måneders orlov. Under denne orlov ser jeg frem til at komme ud og få lidt åndeligt, etnisk og kulturel input. Ikke mindst ser jeg frem til at få noget praktisk input, hvad angår katolsk børne- og ungdomsarbejde.
Men jeg ser også frem til med ny energi og inspiration at komme tilbage og tage fat på det udfordringer, som katolsk børne- og ungdomsarbejde står overfor i de kommende år. Det er nemlig, som jeg ser og oplever det en meget rig og potent tid. Når jeg kommer rundt, sporer jeg rigtigt meget grøde og initiativ i katolsk børne- og ungdomsarbejde. Der er rigtigt meget goodwill lokalt at trække på. Og der er rigtigt mange dygtige unge ledere på vej. I er på vej!!!!
Det er et privilegium at få lov til at fungere som børne- og ungdomspræst i en sådan tid. Og det er et privilegium at arbejde sammen med Jer i en sådan tid.
Må Gud velsigne dansk katolsk børne- og ungdomsarbejde. Må Gud give os visdom, kraft, styrke, mod, vision og ikke mindst penge til at nå de 8513 børn og unge, som vi ikke fik nået i det forgangne år. De har også brug for at høre budskabet om den Gud, som elsker dem overalt på jorden.
Det er det, som jeg har lavet i år. Det har været en kæmpeoplevelse. Hamrende hårdt har det været. Det har kostet en farlig masse søvn. Og rigtigt mange timer er der blevet brugt på det.
Men samtidigt har det været super-superspændende. Det har det været strategisk og organisatorisk. Det har det været arbejdsmæssigt. Og det har det været professionelt som præst. Ja, for mig som præst har det været superspændende at være med til at gennemføre en pastoral plan… en bispedømmeplan…. og en DUK-plan… der har henvendt sig så bredt… og som i princippet gjaldt lille Kenneth i Nakskov såvel som unge Therese i Hjørring.
Og vi er sandelig nået rigtigt langt ud med det gode budskab. Ja, hele menigheder har gjort en kæmpeindsats for at komme i kontakt med samtlige børnefamilier i deres sogne i forbindelse med HandlingsplaneN. Disse menigheder… og disse mange frivillige ledere… har villet, at børn og unge skulle opleve en kirke, der vil dem. Og de har villet ha’, at alle sognets børn og unge skulle opleve en kirke, som er spændende og engagerende.
Pastoralt og organisatorisk har det for mig meget været en stor glæde at se, hvordan gamle menighedsrådsformænd, præster af alle slags, de etniske grupper, veltjente kateketer og unge lokale børne- og ungdomsledere har engageret sig. Pastoralt og katolsk har været rigtigt godt at opleve Bispedømmets, Pastralcentrets og først og sidst biskop Kozons engagement i dette projekt og i det katolsk børne- og ungdomsarbejde på det regionale og lokale plan. Og ikke mindst har det pastoralt og DUK-mæssigt været superfedt at opleve, hvordan så mange - unge såvel som gamle – ledere i DUK har gået ind og gjort en kæmpestor indsats i forbindelse med sognebesøg og de regionale og nationale børne- og ungdomsdage. Og dét lige fra det vietnamesiske band Gul og Gratis til folk i køkkenet på Den største Dag, der på mirakuløs vis formåede at mætte 700 deltagere på 45 minutter, alt imens Son og Kasper, stod og skrålede i hver deres megafon!
Og indsatsen har ikke været forgæves. Mange af de forskellige etniske grupper er det lykkedes at engagere. Det er endvidere lykkedes at nå ud til flere af de sogne, som vi ikke i DUK ellers ikke har haft kontakt med i flere år. Og ude i mange sogne…. og i bispedømmet som helhed… er det lykkedes os at få sat katolsk børne- og ungdomsarbejde meget højt på dagsordenen. Og ikke mindst er det lykkedes os at skabe begejstring for katolsk børne- og ungdomsarbejde blandt rigtigt mange børn og unge.
Jeg var i Esbjerg to uger efter Den største dag i Odense. En flok teenagere kom op til mig efter messen. Med forventning og begejstring spurgte de: ”Hvornår arranger I den næste Største dag? Om et halvt år?” Jeg må have sendt dem et meget træt blik som svar. I hvert fald skyndte de sig at moderere deres ønske: ”Om højst et år da. Sig nu ja?”
Alt dette kan som præst for samtlige børn og unge i Danmark kun være dybt taknemmelig over og utrolig glad for. Men, men, men, men der er også meget, der ikke lykkedes. Der er meget endnu, som mangler. Sammenlagt var der således kun 1300 deltagere på vore regionale og nationale børne- og ungdomsdage. Vi har så langt fra nået samtlige de ca. 12.000 katolske børn og unge, der er i Danmark. Det er heller ikke lykkedes at få samtlige sogne med i indsatsen med henblik på samlet at styrke katolsk børne- og ungdomsarbejde… da specielt ikke i københavnsområdet. Og nogle af de ting, vi lavede, henvendte sig ikke nok til unge.
Hvorom alting er, alt dette har fyldt rigtig meget i mit arbejde som børne- og ungdomspræst i det forgangne år. Det har været et rigtigt spændende år, et rigtigt givende år. Men det har altså også været for mig personlig et hårdt år, da ikke mindst fordi jeg selvfølgelig også samtidigt med skulle varetage de mange andre opgaver, der hører med til at være børne- og ungdomspræst såsom weekends, sommerlejre, skolemesse, sognebesøg og sjælesorgssamtaler med videre.
Derfor må jeg ærligt indrømmer, at jeg nu har brug for lidt time-out! Som det er de fleste af Jer nok ved har biskoppen været så venlig at bevilge mig en tre måneders orlov. Under denne orlov ser jeg frem til at komme ud og få lidt åndeligt, etnisk og kulturel input. Ikke mindst ser jeg frem til at få noget praktisk input, hvad angår katolsk børne- og ungdomsarbejde.
Men jeg ser også frem til med ny energi og inspiration at komme tilbage og tage fat på det udfordringer, som katolsk børne- og ungdomsarbejde står overfor i de kommende år. Det er nemlig, som jeg ser og oplever det en meget rig og potent tid. Når jeg kommer rundt, sporer jeg rigtigt meget grøde og initiativ i katolsk børne- og ungdomsarbejde. Der er rigtigt meget goodwill lokalt at trække på. Og der er rigtigt mange dygtige unge ledere på vej. I er på vej!!!!
Det er et privilegium at få lov til at fungere som børne- og ungdomspræst i en sådan tid. Og det er et privilegium at arbejde sammen med Jer i en sådan tid.
Må Gud velsigne dansk katolsk børne- og ungdomsarbejde. Må Gud give os visdom, kraft, styrke, mod, vision og ikke mindst penge til at nå de 8513 børn og unge, som vi ikke fik nået i det forgangne år. De har også brug for at høre budskabet om den Gud, som elsker dem overalt på jorden.
Kære venner, vi er først nu lige begyndt. Der er brug for en plan. En overordnet, visionær og flerårig bispedømmeplan for børne- og ungdomsarbejdet. Og der er brug for en plan lige nu og her, der konkret henvender sig til de lokale menigheder og regioner, og som tager højde for deres behov og ønsker. Ja, der er brug for en plan. En lokalplan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar