For at sprede ild!

"Ignem Veni Mittere In Terram" (Lukas 12:49). "Ild er jeg kommet for at kaste på jorden!" Ordene er Jesu. Ordene er Det agtværdige engelske Kollegium i Roms motto. De står malet ud over det store malleri, der hænger bag alteret i kollegiets kapel. På malleriet holder Den himmelske Fader sin forpinte og blødende søn. Bag sønnens knæ er der en globus med England tydeligt tegnet. Og hvor blodsdråberne fra den elskedes søns sår falder, bryder England i brand.

"... og hvor ville jeg ville jeg dog ønske, at den allerede havde fænget!" Jo ilden fængede skam! Men den fængede dog mest synligt i kætterbålene i det dengang nu protestantiske England. 44 af Det agtværdige engelske Kollegiums tidligere studerende døde for deres tro på hjul og stejle og på bål. De døde, fordi Jesus havde sat dem i brand. Og trods trusler og forfølgelse var de taget tilbage til England for at sætte i brand. De var taget tilbage for at lade troens flamme blusse rasende, vildt, varsomt og kærligt.

Endnu en kedsommelig blog! Måske! Det er jo en kedsommelig mand, der har fingrene på tasterne! Skal denne blog ikke blot lægge yderligere slagger, løbesod og udbrændt kul til det meget døde og udbrændte, der allerede findes på nettet, så skal der noget mere til. Ild skal der kastes! Og jeg kan ikke kaste den. Jeg kan allerhøjest bære ved til bålet. Puste op under gløderne måske. Men ilden må en anden kaste. Flammer af ild er det kun Jesus, der kan kaste. Må ild kastes. Ja, gid ild vil fænge!