Farvel - Afrejse til England

Tre måneders studieorlov. Skønt. Tiltrængt. Herligt! Og en anelse vemodigt!

Der er så mange dejlige, inspirerende, til tider irriterende, men også supersøde mennesker at sige farvel til! Familie, venner og bekendte. Det har på rigtigt mange måder været et godt, hårdt og vildt spændende år. Og mange af de mennesker, som jeg i disse dage har sagt farvel til, har med al deres dygtighed, humor, kritiske sans og venskab på afgørende vis været med til at præge dette år.

Det er et privilegium at være børne- og ungdomspræst i sådan en tid for og med sådanne mennesker. Og jo, som jeg har sagt til de, der har spurgt mig, jeg kommer til at savne Jer! Men det bliver også skønt at få lidt mere input og lidt time-out.

Alt imens jeg er borte, har forskellige præster lovet at tage de forskellige messer for mig. P. Benny fra Sankt Annæ på Amager har endvidere lovet at springe til, hvis der bliver noget akut pastoralt i DUK, der skal tages vare på. Tusind tak for Jeres beredvillighed til at hjælpe!

Endvidere har Philip Macko lovet at vande mine blomster. Nå ja, så har han i øvrigt også lånt min lejlighed, mens jeg er borte. Egentligt var det meningen, at han skulle bo der alene. Men da Robin fra Frankrig pludselig stod uden tag over hovedet, gik Philip i al sin generøsitet med til, at han også måtte bo der. Så de er to, der med hver deres haglgevær kan passe på mine jordiske besiddelser. Tak også til dem.

Og nu er jeg af sted, og sagt lidt omskrevet med John Denvers ord: ”I am leaving on a jetplane. I do know when I will be back again. But baby, I do want to go!!!!”

Må Gud velsigne Jer alle!