Gud hvorfor?

Jeg forstår ingenting. Jeg ved ikke, hvorfor eller hvordan Jakob døde. Jeg ved kun, at han ikke mere er iblandt os, at det er en ubærlig tanke, og at vi er mange, der sørger. Og som menneske og som præst spørger jeg: Gud, hvorfor? Gud, hvor var du den fredag nat? Gud, hvor er du nu? Spørge må jeg, spørge skal jeg, hvis jeg midt i alt det forfærdelige skal leve ærligt i forhold til Gud. Og et eller andet sted midt i alt dette har jeg en uudgrundelig vished. En vished, som den Paulus havde, da han skrev: ”For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” Nej, jeg forstår ingenting. Ikke særligt meget, i hvert fald! Endelige svar får vi måske aldrig. Men Gud er her. Og intet kan skille hverken Jakob eller os fra hans kærlighed. Må Jakob hvile i Guds fred.