Sion Community – Missionsuge på en skole

Klokken var seks om morgenen. Regnen silede ned. Effekten af en herlig brandy med årstallet 1987 på sig var ikke til at tage fejl af. Den var blevet nydt aftenen før i Fr. Paul Keans behagelige og intelligente selskab. Og nu holdt vi stille på den navnkundige M25 motorvej, som vel er Londons svar på Køgebugtmotorvejen i myldretiden blot 20 gange længere og tre gange mere befærdet. To unge, skønne, fromme og initiativrige kvinder og jeg var på vej ned til en katolsk pigeskole/gymnasium med i alt 800 elever i Southampton. Målet med deres besøg var at forberede en missionsuge, der skal finde sted i slutningen af januar.

En time forsinket sad vi endelig til møde med nøglepersonerne på skolen. Skolen havde fået sendt informationsmateriale flere uger i forvejen. Desuden havde to af lærerne været med én af dagene i løbet af tidligere missionsuge på en anden skole. Så de var rimeligt orienteret og havde en ide om, hvad de sagde ”ja” til, da de underskrev kontrakten. Alligevel var nervøsiteten stor. Alle vidste, at der blev lagt op til en meget intens uge. Den ville berøre alle og en stor del af den direkte undervisning. Og hvad med de 50 procent af eleverne, som ikke var katolikker?

Laura og Amy var velforberedte. De vidste, hvad de ville, hvad der skulle til, og hvad de havde af ønsker til skolen. Nøglepersonerne fik at vide, at der ville deltage syv medlemmer af Sion Community. De skulle selvfølgelig have et sted i at sove i den uge, hvor de ville være der. Sion Community ville også medbringe alt det tekniske udstyr. En gennemarbejdet plan for ugens program blev fremlagt. Enkeltklassers og enkeltelevers undervisning måtte i afmålte blokke vige for missionsugens initiativer.

Nøglepersonerne blev orienteret om, at temaerne for de første tre dage ville henholdsvis være Guds som Skaber, Guds Søn som Forsoner og Oplevelse af Guds Helligånd. Fordelt i tre store grupper på forskellige tidspunkter ville eleverne i teatersalen blive introduceret til disse temaer. Hver session ville vare præcis 40 minutter. De tre dramalærere på skolen fik udkast til små teaterstykker, som skal bruges i forbindelse med disse sessioner, og som de skal improvisere over og øve med deres elever. Danse- og gymnastiklærerne fik musik og ideer, som de med deres elever skal danse til og over under sessionerne. Og skolens musiklærere fik musik og sange, som tilsvarende skal bruges under disse sessioner, og som de kunne øve med deres elever. Med andre ord vil en stor del af skolens elever blive direkte involveret i de forskellige sessioner.

Individuelt vil hver enkelt elev derudover i løbet dagene endvidere få mulighed for at tilmelde sig – og få fri til – en workshop per dag. Emnerne for de forskellige workshops vil være: 1) Being beautyful. Hvordan ser jeg på mig selv? Hvordan ser Gud på mig.. 2) Musik. Hvor og hvordan finder jeg Gud i moderne populær musik. 3) Bøn. Hvordan kan jeg bede alene? Hvordan kan jeg bede sammen med andre? 4) Kald. Hvad er kald? Hvordan kan jeg finde ud af, hvad Gud kalder mig til? 5) Lykke. Hvordan bliver jeg lykkelig? Hvad er nøglen til lykken?

Onsdag formiddag vil der være et oplæg om skriftemål og om, hvad det er for et sakramente. Efterfølgende vil der blive kaldt et stort antal præster ind, som kan høre børnenes og de unges skriftemål. Samtidigt vil der også være indkaldt en iman, en hindu leder, en sikh leder og en anglikansk præst, så alle vil have mulighed for at komme til samtale og blive støttet i sin trosvandring, uanset hvilket trossamfund de så end kommer fra.

I løbet af ugen vil teams fra Sion Community desuden komme rundt og besøge samtlige klasser og forsøge at få en samtale i gang. Under spisefrikvartererne i løbet af ugen vil samtlige elever desuden have mulighed for komme til nogle bønssessioner i kapellet med fællestitlen ”Time out with God!” Missionsugen vil blive afsluttet med en festmesse i sognekirken med dans, drama og sang med videre, der er blevet øvet i øvet af ugen.

Alt blev talt grundigt igennem med skolens ledelse, nøglepersonerne i de forskellige afdelinger på skolen, med præster og professionelle katolske ungdomsledere, med flere af eleverne og med pedellen. Alle virkede afklarede og noget mindre nervøse ved det hele. Og de gav alle udtryk for, at nok var de spændte, men at de også glædede sig rigtigt meget til missionsugen i januar. Der var derfor stor tilfredshed og taknemmelighed i bilen, da vi snart efter sad i bilen på den famøse M25, som også bliver kaldt Londons største parkeringsplads.

Gad vide, om en sådan missionsuge ville kunne gennemføres på en dansk katolsk skole? Gid det snart måtte ske! Det ville virkelig være noget, der ville kunne rykke. Sion Community tilbyder i øvrigt tilsvarende missionsuger til hele sogne og til hele ungdomsgrupper!!!!!