Vietnamesisk påskeretræte

Stemningen var høj, da jeg besøgte VU's børnelejr på Abildgårdskolen i Odense palmesøndag. Det var en påskeretræte med fokus på Jesus og hans sidste dage og timer inden hans død. Atter engang blev jeg imponeret over programmet på de vietnamesiske lejre. Der var sang, drama, bøn, stille meditative øvelser, messe og skriftemål for alle. Men der var også masser af plads til en masse sjov og ballade samt ikke mindst konkurrencer, råb og andet gøgl.

Sand opstandelse!

På TV-kanalen Discoverys hjemmeside kunne man lige før påske for et par år siden (godt PR-tidspunkt!) læse: “New scientific evidence… suggests a 2,000-year-old Jerusalem tomb could have once held the remains of Jesus of Nazareth and his family.”

Jo, det var ganske vist. Man mente, at man måske havde fundet Jesu grav. Manden bag Titanic James Cameron havde endog lavet en dokumentarfilm om den. Og ikke nok med, at det måske var Jesu grav. Det var også Maria Magdalenes grav. Og fund på stedet tydede angiveligt på, at de havde en dreng, der hed Judas.

En epokegørende nyhed må man sige! ”Breaking News!” 2000 års kristne havde altså taget fejl. Man skulle tro, at den samlede presse – inklusiv Discovery – ville have kappedes om at bringe en så stor nyhed til torvs. Men nej, ifølge hjemmesiden var fundet allerede blevet gjort i 1980. Hvorfor man havde ladet den ganske kristenhed henslæbe 27 år i larmende naivitet og uvidenhed, meldtes der ikke noget om.

Dybt uansvarligt nyhedsjournalistik må man sige! Påsken kunne have været afblæst for længst! Fasten med! Og jeg kunne i dag veje fem kilo mindre, hvis jeg var blevet forskånet for at spise 27 års billig påskeægschokolade og kilovis af stegt påskelam i mintgele-dyppelse!!!

Men jeg burde måske have luret den allerede, da bogen Da Vinci Mysteriet kom ud for nogle år siden. Én af dens hovedpointer var jo, at Jesus ikke blot var død på korset, men at han også forblev død. Stendød! Det var ganske vist. Ja, nærmest en videnskabelig sandhed. Dan Brown har jo selv bedyret, at han havde brugt et helt år af sit liv på at researche sin historie.

Men hov! Jeg har jo selv brugt flere hele år af mit liv på at researche stort set samme historie. Ja, adskillige seriøse teologer har nærmest brugt hele liv på det samme. Flere af dem har endda været med ved forskellige arkæologiske udgravninger i Israel. Og langt de fleste af dem er kommet frem til et noget andet resultat end Dan Brown og James Cameron. Hverken den 27 år gamle udgravning af en begravelseshule fra Jesu’ tid eller myten om den franske kongeslægts messianske afstamning har efter deres mening føjet noget nyt til vores viden om Jesus og hans samtid.

Det er derfor lidt pudsigt eller rettere sagt lidt sørgeligt, som journalisten Steffen Jensen dengang skrev fra Jerusalem: ”… at historien nu kommer op igen så mange år senere, og bliver slået SÅ KÆMPE STORT OP i alle verdens medier, blot fordi en kendt Hollywood-instruktør står bag. Det viser desværre lidt om, hvor chokerende overfladisk vi allesammen er blevet… At fagarkæologer i over 20 år har sagt, at fundet i Jerusalem INTET har med kristendommens Jesus at gøre, er ligegyldigt. ”

Steffen Jensen forsætter: ”Navnene Yeshu (Jesus), Miriyam (Maria) og Yehuda (Judas) var helt almindelige og meget populære navne i den periode. Der er faktisk fundet over 70 grave i Jerusalem-området fra den periode med kister, hvorpå der står Yeshu ridset ind i siden. Også et par stykker, hvor der samtidig også er begravet en Miriyam. Derfor er det meget lidt sandsynligt, at James Cameron’s dokumentarfilm om en grav fra den herodianske periode i Jerusalem, handler om netop DEN Jesus, som han gerne vil have den til.”

Men hvad så med DEN Jesus? DEN Jesus, som vi som katolikker tror på. Hvor blev han af? Er han blot en rar følelse? En tryghed? Noget i hjertet? EN, som vi ikke reelt ved så meget om – sådan videnskabeligt set? Ja, er hans opstandelse blot trossag? Et postulat grebet ud af luften? Noget, som vi måske gerne vil tro på, men som reelt er uden faktuel grundlag eller håndgribelige indicier?

Ja og nej! At der for små 2000 år siden har levet en særdeles bemærkelsesværdig religiøs personlighed, der bar navnet Jesus, er de fleste forskere enige om. En sådan person nævnes i såvel religiøse og ikke-religiøse kilder, der går tilbage til få år efter Jesu død.

Men om han virkelig var den, han selv formodentligt gav udtryk for, at han var – og den, som Kirken siden hævdede, at han var - ja, det er langt mere et åbent spørgsmål. En trossag, om man vil. Det samme gælder det, der måtte kunne siges om, hvorfor han kom, og hvad det var han gjorde for os, da han døde for os på korset. Og ikke mindst gælder det, om han overhovedet opstod fra de døde. Det er ikke noget, der videnskabeligt kan bevises.

Men at det ikke kan bevises, og at det er en trossag, betyder jo ikke, at det ikke kan sandsynliggøres eller understøttes af fakta. Historien om Jesus, er jo ikke en myte, der finder sted uden for historisk tid og rum. Blandt disse fakta kan nævnes:

· Jesu opstandelse har været i fokus helt fra begyndelsen i den kristne forkyndelse. Det er altså ikke blot noget, som man lige sådan har fundet på, efter at man havde fået Jesu hovedbudskab på plads. Opstandelsen er simpelthen en uundværlig del af hovedbudskabet.
· Allerede i de tidligste kristne skrifter (1. Kor. 15) fra omkring år 50, finder vi således en veludviklet lære omkring Jesu opstandelse og dens betydning.
· Paulus referer til mennesker, der havde set Jesus, efter at han var opstået fra de døde. Og han gør det klart, at da brevet blev skrevet, levede flere af dem stadigvæk. Modtagerne af brevet kunne med andre ord blot opsøge disse mennesker, hvis de var i tvivl om, at Jesus var opstået fra de døde.
· Kvinder var ifølge evangelisterne de første vidner til, at Jesus var opstået fra de døde. Dengang blev en kvindes vidnesbyrd ikke tillagt særligt meget vægt. Hvis man et øjeblik antager, at evangelisterne blot ville binde os en god historie på ærmet, så ville de højst sandsynligt ikke have ladet det være kvinder, der var de første vidner.
· I Matt. 28 hører vi om, hvordan det rygte blev sat i omløb, at Jesu lig var blevet stjålet af disciplene. Men det forekommer svært at tro, at de selv samme disciple siden var villige til at dø for budskabet den opstandne Jesus, hvis de vidste, at det budskab var det pure opspind.
· Ingen samtidige kilder – ikke engang ikke-kristne – beretter om, at man har fundet eller på anden måde vidste, hvor Jesu lig var. Det ville ellers have været et fantastisk argument mod de kristne og det budskab, som de forkyndte.

Disse fakta og overvejelser beviser selvfølge ikke, at Jesus er opstået fra de døde. De kan snarere ses som en slags indicier.

Som kristne har vi lov til at bruge vores fornuft og kritiske sans. Men når vi stiller spørgsmål og er kritiske, så skylder vi også at tage vort emne og vores egen søgen efter sandhed seriøs. Vi må gå tilbage til de tidligste kilder, de bibelske skrifter, de fakta og de indicier, som vi kan komme frem til. Vi må lade dem tale til os. Vi må overveje for og imod. Og er vi overbevidste, må vi lade vort liv og vor hele virkelighedsopfattelse bestemme af det.

Men vi skylder også vort emne og vor søgen, at når Discovery eller Dan Brown eller et eller andet kulørt ugeblad bringer en ny breaking news-historie til torvs, at vi ikke blot tager den ukritisk ind som så megen anden glat Hollywood-underholdning. I stedet må vi også forholde os reflekteret og kritisk til denne historie. Vi må gøre det historisk, kritisk og ud fra de kilder, som vi har til vor rådighed, og som vi finder mest troværdige.

Fakta og indicier fører ikke automatisk til tro på Jesus og på hans opstandelse. Uden Helligåndens indgriben går det ikke. Men fakta og indicier kan hjælpe os på vej. De får os til at forstå, at det skete et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. Det er ikke blot en myte eller en kulørt Discovery historie, der glat og hollywoodagtig byder sig til i dag men er uden sandhedsbetydning i morgen.

Men tænk! Tænk, hvis nu indicier og fakta taler sandt! Da har hverken smerten eller døden i længden noget at skulle have sagt. Da skal vi leve. Da har kærligheden magten. Da har vi, der tror på den opstandne Jesus, allerede del i en hel ny og overvældende virkelighed. Ja, tænk! Det ville virkelig være breaking news!

Artiklen har tidligere være bragt som indlæg i DUKs blad Natflyveren. Billedet er af Mac Chagall

Kilder:
http://blog.tv2.dk/steffen.jensentv2/entry77370.html
http://dsc.discovery.com/news/2007/02/25/tomb_arc.html?category=archaeology
Professor, teol.dr. Peter Vester Legarth har desuden været behjælpelig under udarbejdelsen af denne artikel.

På Klostertur i Kristi Himmelfartsferien!

Er du mellem 16 og 30 år gammel, går du og overvejer et kald til ordensliv og kunne du tænke dig nogle stille dage indenfor murene på et benediktinsk kloster med bøn, gregoriansk sang, oplæg og lettere arbejde, så er her et tilbud til dig.

Onsdag den 30/4 omkring kl. 16.00 kører to biler af sted; den ene med retning mod et nonnekloster ved Rüdesheim i Tyskland, den anden med retning mod et munkekloster i Luxembourg. Her vil henholdsvis danske Sr. Veronica og danske Br. Michael tage imod os. Førstnævnte tur vil være for piger/kvinder. Sidstnævnte vil fortrinsvis for være for fyre/mænd. Vi kommer hjem igen søndag den 4/5 sidst på eftermiddagen.

Vi skal betale 25 euro per døgn, vi er på klostrene. Dertil kommer udgifter til benzin og bro/færge. Alt i alt håber vi at kunne holde prisen under de 1700 kr. per deltager alt inklusive.

Der er et begrænset antal pladser, så meld dig til hurtigst muligt. Kontakt Sr. Susanne (E-mail: Susanne@csjdanmark.dk, tlf. 21492855) eller P. Gregers (e-mail: gregers@duk.dk, tlf. 2982 7257) med hensyn til yderligere information og tilmelding.